
Rønne
Mad, havn og omstillingRønne er Bornholms indgang og øens vigtigste knudepunkt. Det er her færgerne lægger til, varer kommer ind og ud, og store beslutninger om øens fremtid i stigende grad samler sig.
Som oplevelsesområde giver Rønne mulighed for at arbejde med Bornholms nutid. Her møder vi specialbutikker, fødevareaktører, havn, logistik og den virkelighed, som øens producenter er en del af. Samtidig er Rønne tæt knyttet til de store energi- og omstillingsdagsordener omkring havnen og Bornholm som energiø.
En tur i Rønne kan kombinere smagninger med samtaler om produktion, distribution, energi, byudvikling og fremtidens Bornholm, men byen rummer også en række vigtige mindesmærker fra Bornholms unikke militære historie. Eksempelvis mindestenen fra hvor man skød Printzenskold i 1658 og en række forskellige minder fra de russiske bombardementer. Og samtidig rummer byen historiske lag om handel, havn, besættelse, byudvikling og de mange mennesker, der har brugt Rønne som porten mellem Bornholm og omverdenen.




